Mallorca om sommeren

Mallorca om sommeren

Sommer på Mallorca

Om sommeren vrimler Mallorca med besøgende, der søger solen og stranden. Der er strande for enhver smag, fra store, fine hvide sandstrande til små, ​​isolerede, charmerende, krystalklare bugter. Sommeren er den perfekte årstid til at nyde sejl- og vandsport, samt et bredt udvalg af kultur-og fritidstilbud,  der kombinerer tradition og modernitet.

Sommerfestivaler

Hvis marinerelaterede aktiviteter er karakteristiske for sommersæsonen på Mallorca, er traditionelle festivaler det ikke mindre. Disse omfatter de traditionelle udendørs koncerter, hvor musik og dans leverer underholdningen til mangen en festlig aften. Festivalprogrammerne byder på et stort udvalg af aktiviteter og arrangementer for alle aldre, heriblandt de mest populære nationale og internationale bands.

Sant Joan festivalen markerer starten på sommeren. På tærsklen til Sant Joan Day (23. juni), bliver der tændt bål ved havet, og festen fortsætter til den lyse morgen. Denne magiske nat fejres specielt i Palma, Calvià, Deià, Muro, Sant Joan og Felanitx, hvor ”Sant Joan Pelós” danser som en del af et meget gammelt ritual.

Den næste fiesta er festivalen for Sant Pere, fiskernes skytshelgen. Mange kystbyer organiserer smukke optog ved havet. Sant Marçal festivalen foregår i Marratxí den 30. juni. Det er den perfekte lejlighed til at se de keramikprodukter, der har gjort området berømt.

La Verge del Carme festivalen finder sted i juli. Fra promenaden kan du se de smukt dekorerede både i procession.

I august holder Pollença en festival til ære for la Mare de Déu dels Àngels, byens skytshelgen. Festivalen er kendt for den simulerede kamp mellem maurerne og de kristne. Første akt begynder i Plaça Major klokken 5 om morgenen, når byorkestret spiller aubaden. Den begivenhed, der afventest med mest begejstring finder sted om aftenen. Det er en genopførelse af slaget udkæmpet i 1550, hvor byens borgere, under ledelse af Joan Mas, besejrede Dragut-piraterne.

Sant Bartolomé dag, den 24. august, bliver fejret i mange byer i Mallorca. Den mest bemærkelsesværdige begivenhed finder sted i Alcúdia. ”La Festa de les Llanternes” (laternefestivalen) er en traditionel lokal festival. Børn går i optog langs de middelalderlige gader med lanterner lavet af vandmeloner og meloner og synger traditionelle mallorcanske sange.

Rei Jaume I festivalen afholdes i Calvià i begyndelsen af september. Den fejrer ankomsten af de kristne skibe på stranden i Santa Ponça i 1229. De mest bemærkelsesværdige begivenheder omfatter genopførelsen af afstigningen og slaget mellem maurerne og de ​​kristne, optog af ”gegants” (kæmper) og ”capgrossos” (storhoveder) og ​​middelaldermarkederne.

Den sidste sommerfestival falder sammen med slutningen af ​​vinhøsten. I Binissalem, et område med gode vine, fejrer de i stor stil. Vin og ”fideus de Vermar” (”vinhøst” vermicelli), en gammel, velsmagende opskrift lavet med lammekød, er den typiske festival mad og drikke.

En sommer af musik og shows

I sommermånederne stiger antallet af koncerter og shows med de bedste kunstnere på den nuværende internationale scene. De optræder i auditorier og teatre samt ved en lang række festivaler, der afholdes på øen om sommeren. En af de vigtigste begivenheder er en koncert på Torrent de Pareis. Det er en kor koncert, der afholdes i juli på et fantastisk naturligt samlingssted omgivet af klipper. Dette gør det til en af de mest populære koncerter.

Dem, der elsker klassisk musik kan nyde så vigtige festivaler som Deià internationale festival, Chopin festivalen of Valldemossa (den første festival i Europa, der er helliget den polske komponist), Antoni Lliteres festival for klassisk musik (til erindring om den mallorcanske barokmusik komponist), Mancomunitat Pla de Mallorca internationale festival, ”Serenates d’ Estiu” internationale musikfestival, Cala Ratjada Serenades, Bellver musikfestival og Pollença festivalen (medlem af den prestigefyldte europæiske Festival Association).

Der er også meget jazz at finde i sommernætterne med ekstraordinære begivenheder såsom Jazz Voyeur festivalen, Alcúdia jazz festival, Festival Mallorca Jazz Sa Pobla og Sa Taronja jazz jestival. Andre faste arrangementer, der afholdes om sommeren, er Vila de Capdepera International Percussion Festival, Guitarras del Mundo (verdens guitarer), Son de Nit i Pollença, Noches Mediterraneas (Middelhavsnætter), Sóller International Folklore Festival og Waiting for Waits, en festival, der hylder den californiske musiker Tom Waits.

Calvià Opera festivalen afholdes i august og september, og er helliget operafanatikere. De mest prestigefyldte teatergrupper optræder i Mallorcas balletsæson fra juni til februar. Du kan også se de nyeste danseforestillinger fra små og mellemstore teatergrupper i Dansamàniga festivalen, som afholdes i Cala Millor fra august til december.

For vandre-entusiaster, finder ”Des Güell a Lluc a peu” (Güell-Lluc marchen) sted på den første lørdag i august. Det er en populær pilgrimsrejse, der er blevet afholdt hvert år siden 1974. På nuværende tidspunkt samler den 50.000 deltagere, mange af dem fra fastlandet og udlandet. Marchen begynder på Plaça des Güell i Palma kl. 23:00. En jernskulptur af kunstneren Pep Canyelles med titlen ”Marxaires” blev installeret på pladsen. Den 48 kilometer lange march tager omkring 8-13 timer.

”Nit de l’Art” (kunstens nat) er endnu en vigtig begivenhed, hvor gallerister og kunstnere lancerer den nye sæson. Den afholdes i Palma den tredje torsdag i September, og det er en enestående mulighed for at se værker fra vigtige figurer på den internationale kunstscene. Museer, gallerier, kulturcentre og kunst atalierer er åbne fra kl. 20:00 til 23:00. De tilbyder appetitvækkere og vin på en festlig aften centreret om moderne kunst.

Arrangementet markerer afslutningen på sommeren og begyndelsen af ​​en livlig udstillingssæson i Mallorcas største byer.