Mallorca Mad

Når man er på ferie er en del af oplevelsen også mad, det er det i hvert fald for mange besøgende på Mallorca. Der findes mange restauranter og der er også meget variation af nationaliteten af maden. Derfor bør man dog alligevel prøve nogle af de spanske specialiteter. Mallorcas køkken er ikke det fine, som i Frankrig men der laves fremragende mad. Maden er enkel, traditionsrig og solid. Man bruger råvarerne fra jorden og havet.

Herunder har vi prøvet at samle nogle af de mest traditionelle retter, som man spiser på Mallorca og som vi anbefaler at du prøver på din ferie. Velbekomme

Paella

Paella er en risret fra Spanien, der er blevet meget populær og er kendt over hele verden. Retten opstod i en region kaldet Valencia i det østlige Spanien. Det valencianske folk har tilberedt retten med meget forskellige ingredienser, man bruger det man har til rådighed – kanin, snegle og grøntsager. I dag har paella spredt sig til alle regioner i Spanien, og findes i et utal af kombinationer lavet med ingredienser, der går godt med ris!

Faktisk er der så mange versioner af paella, som der er kokke. Retten kan indeholde kylling, svinekød, skaldyr, fisk, ål, blæksprutter, bønner, ærter, artiskokker eller peberfrugter. Safran krydderi, der giver risen en vidunderlig gylden farve, er en vigtig del af retten.

Paella

Gazpacho

En afkølet suppe lavet med hakkede tomater, agurker, løg, peberfrugter og urter.

Gazpacho

Sopas Mallorquinas

Dette er en meget elsket hjertelig ret fra Mallorca, enten uden kød eller med en smugle svinekød. Selvom rettet bliver kaldt ‘sopas «eller suppe, er det faktisk en ragout-lignende kombination af tilgængelige vinter grøntsager såsom kål og blomkål kogt i vand, olie, hvidløg, paprika og salt, som derefter hældes over tynde tørrede salte brød skriver – såkaldte sopas – som er en dag eller to gamle. Disse tynde brødskiver findes i næsten, hver lille købmandsforretning, som kaldes ‘colmado’.

Sopas Mallorquinas

Tumbet

Tumbet er en traditionel vegetarisk Middelhavs ret fra Mallorca. Det er en blanding af auberginer, kartofler, squash, hvidløg og tomat sauce og kan ledsages af grillet eller stegt oksekød, lam, svinekød eller fisk. For en let middag eller brunch, bliver det også serveret med spejlæg.

Tumbet

Arroz Brut

Mad på Mallorca

Denne bouillon-lignende kraftigt krydret suppe med ris, er meget  typisk for Mallorca. Bogstaveligt betyder Arroz Brut “beskidte ris”. Rettens navn stammer fra sin beskidte bouillon-lignende udseende, som kommer af de krydrede ingredienser (safran, kanel og peber), og blandingen indeholder hakket kanin eller kylling lever, der er tilføjet til sidst. Oprindeligt var retten lavet med sæsonens grøntsager, kød og lokalt saltet kød, ligesom sobrasada eller botifarró. Der findes flere forskellige versioner, da retten også laves med vilde svampe. Selv om den oprindelige opskrift siges at have været lavet med hare, bruges der også kylling, magert svinekød eller kanin.

Frito Mallorquin

Original mad Mallorca

Frito Mallorquin er en ret der minder om en slags biksemad, som sikkert kunne falde ind under kategorien af ​​”fast food”. Retten kan spises som en starter, men serveres ofte, som hovedret blandt familier. Retten spises morgen middag og aften, ikke som paella, der kun spises til frokost.

Retten består af kartofler, rød peber, nogle gange artiskokker, nogle gange ærter, fennikel toppe, olivenolie, chili, hvidløg og den vigtigste ingrediens er indmad – normalt kun lever, men ofte nyrer også. Leveren der anvendes kan ofte være fra lam eller fra svin.

Hvis du ikke er en fan af lever, så foretrækker du måske Frito de Matanzas, hvor man bruger stykker af svinekam i stedet for indmad. Eller Frito Marinero som indeholder skaldyr.

Conejo con cebolla

Mallorca retter

Traditionel kanin der er tilberedt med løg, mums!

Ali-oli

hvidløgsmayonnaise Mallorca

Enhver husstand, restaurant og bar på Mallorca har lavet deres egen ali oli, hvilket er en hvidløgsmayonnaise. Nogle steder tilføjes der frisk persille.

Tapas

Mallorca Tapas

Tapas er snacks, kanapéer eller snacks, der opstod i Spanien. Tapas kommer i mange forskellige former og kan variere fra by til by! Men, hvad er det?

Tapas kan være næsten alt fra en bid tun, et cocktail løg, oliven spiddet på en lang tandstik til rygende varm kød med sauce serveret i en miniature skål – eller noget midt imellem. Tapas serveres hver dag på de fleste barer og caféer i Spanien.
Man kan spise Tapas som små hygge retter, som et fuldt måltid, eller man kan bruge Tapas til at stille den værste sult med inden man skal have aftensmad.

Lechona

Mallorca helstegt pattegris

Lechona, også kendt som cochinillo er helsteg pattegris. Traditionelt er grisen ristet hel på spid, langsomt. Man placere kartofler, som tilbehør under grisen så fedtet løber ned i kartoflerne og giver en fantastisk smag.

 

Escaldums

Kyllingeret der er sammenkogt med kartofler

Gambas al ajillo

Den velkendte ret med eller forret med rejer i hvidløg

Lomo con col

Svindekød der er blevet svøbt i kålblade

Ensaimada

Det lokale winerbrød fra Mallorca

Gató de Almendra

Mandelkage der serveres sammen med is der også er lavet med mandel