Golf på Mallorca

Golf på Mallorca

Den tætte beliggenhed af øens 22 golfbaner giver mulighed for varieret spil. Du kan finde nye omgivelser på bare nogle få minutter. Klimaet, med en gennemsnitlig årlig temperatur på 19 grader, gør det muligt for golfspillere at spille hele året rundt. Øen byder på moderne golf-faciliteter. De er designet med den største respekt for miljøet og observerer specifikke regler, der anvendes på alle golfbaner, som del af deres kvalitetsgaranti.
Mallorca er det perfekte rejsemål for amatører og professionelle fra mange lande som Danmark, Tyskland og Storbritannien. Det ligger blot et par timers flyvning fra begge lande. Du kan spille dit yndlingsspil på Mallorca hele året rundt, især når sneen gør det umuligt at spille i dit hjemland.

Golf på Mallorca

Golfbaner Mallorca

Nogle golfbaner på Mallorca, som er den største ø i Balearerne, har eksisteret i flere årtier. De er meget populære og gør at folk kommer igen og igen. Andre baner er åbnet for nylig og er blevet bygget ved hjælp af de mest avancerede teknikker. Alle baner er perfekte, både til rutinerede golfspillere og nybegyndere, der spiller deres første runder. Faktisk har et stort antal golfbaner på øen deres egne golfskoler (Real Golf Bendinat, Club de Golf Son Servera, Club de Golf Son Vida Golf Maioris, Alcanada Golf, Golf Santa Ponsa og Golf Park Puntiró).

Der er nye tilføjelser til øens samling af golfbaner. Der er blevet åbnet fire 18-huls baner over de seneste år. Golf Maioris, designet af R.S. Group, og Golf Park Puntiró, skabt af selskabet Nicklaus Design, blev færdiggjort i 2006. Den første udmærker sig for sin fremragende restaurant og mødelokaler, og medlemmerne af sidstnævnte kan spille på hvilke som helst af de 120 baner, selskabet Nicklaus Design ejer verden over. Den har sit eget golfakademi.

I 2007 blev Golf Son Gual åbnet, designet af Thomas Himmel, og Son Quint Golf, som er en del af et førsteklasses hotelpartnerskab dannet af Arabella Sheraton Golf Hotel Son Vida, el Castillo Hotel Son Vida og Mardavall Hotel & Spa.

Moderne golfbaner på Mallorca

Foruden deres overraskende design, indarbejder de nye golfbaner de bedste teknikker for vand- og energibesparelser. De er specielt miljøvenlige og bevarer endda den lokale flora, hvilket bliver en merværdi. Men de faciliteter, der har mange års erfaring, har også indarbejdet en række foranstaltninger for at sikre støtte til deres eget miljø. På samme tid styrker de deres faglighed for at opfylde alle deres kunders forventninger og krav.

Son Vida Golf, den ældste golfbane i Mallorca, åbnede i 1964 og initiativtagerne siger, at den giver et meget strategisk spil. Golf Son Servera åbnede også i 1960’erne. Den har smuk indfødt flora og en kombination af bjerg- og havudsigt. Fyr, oliven og mandeltræer er almindelige i landskabet på sådanne baner som Golf de Poniente og Vall d’ Or Golf. Strande og lystbådehavne føjer til charmen af Golf Santa Ponsas og Real Golf de Bendinats trevejs-udbud. Andre baner udmærker sig ved deres konkurrencedygtighed. Dette er tilfældet for Golf Son Antems to baner, som ligger i nærheden af Mallorca Marriott Son Antem Golf Resort & Spa. Hotellets gæster kan kombinere golf med wellness eller møder. Pula Golf er internationalt anerkendt. 18-hulsbanen blev åbnet i 1995. Den blev redesignet af José Mª Olazabal i 2007. Pula Golf ligger i usædvanligt dejlige omgivelser, omgivet af Son Servera områdets og Cala Millor bugtens forskellige naturlige landskaber.

Kombiner din golfferie på Mallorca

Golf kan være en vigtig del af din ferie på Mallorca. Golf er det perfekte supplement til et konferenceprogram, et afslappende ophold på et wellness-center eller kombineret med en land- og storbyferie. På grund af de korte afstande, kan du opdele din dag mellem at spille et par runder og nyde Palmas store udbud af kultur og shopping, eller besøge byens centrum, hvor der er messer og udstillinger af alle stilarter, fra klassisk til avant-garde, for enhver besøgendes smag. Særlige tilbud på hotel overnatning med golf kan nydes af vores besøgende. Disse omfatter mere end 40 hoteller, for det meste 4 og 5-stjernede, der ligger over hele øen. Du kan også vælge fra et stort udvalg af overnatningsmuligheder i Mallorca, herunder hoteller i landdistrikterne eller endda gamle godser.

Guide til Mallorcas golfbaner:

Mallorca Golf Son Vida: Den ældste golfbane i Mallorca, som åbnede i 1964, er designet af Fred Hawtree og tilhører Arabella Gruppen. Denne golfbane er en af de mest prestigefyldte golfbaner på Mallorca og ligger i boligkomplekset Son Vida. I 2001 blev der foretaget en total renovering. Priser mellem €85,- og €120,-.

Mallorca Golf Son Servera: Den næstældste golfbane i Mallorca, designet af John Harris, som åbnede i 1967. Den er et EM Design. Priserne ligger mellem €55,- og €75,-.

Mallorca Golf Santa Ponsa I: Santa Ponsa Golfbane I, som åbnede i 1977 og er designet af Falco Nordi, var i 1988 og 1998 seks gange vært for den europæiske PGA Tour til den Baleariske Open. Det er den golfbane, der er mest besøgt af kendte fra sportsstjerner til de kongelige. Pris €96,-.

Mallorca Golf Poniente: Designet af John Derring Harris og åbnede i 1978. Den er berømt for sit tiende hul. Pris €95,-.

Mallorca Golf Vall D’or: Åbnede i 1985, oprindeligt med de sidste 9 huller, som var designet af Bill Bendy. Senere i 1993 blev de nu første 9 huller åbnet, som er designet af Bradford Benz. Priserne ligger mellem €85,- og €112,-.

Mallorca Golf Bendinat: Designet af Martin Hawtree. Det var oprindeligt en 9-huls golfbane og 10 år senere, i 1996, blev de sidste 9 huller bygget. Denne golfbane har en fantastisk udsigt til Palma-bugten, Bendinat Slot og er en af de 15 golfbaner i Europa, der har sit eget særlige naturreservat. Priser mellem €91,- og €96,-.

Mallorca Golf Canyamel: Designet af José Gancedo og åbnede i 1988. Dette er en af Mallorcas mest maleriske golfbaner. På en klar dag kan man se øen Menorca. Priser mellem €76,- og €97,-.

Mallorca Golf Pollensa: Denne golfbane blev åbnet i 1986 og er designet af José Gancedo. Det er en 9-huls golfbane med en betagende udsigt til Pollensa-bugten. Priser mellem €45,- og €91,-.

Mallorca Golf Capdepera: Designet af Dan Maples i 1991. Det 15. hul vandt en afstemning som Mallorcas smukkeste hul af Mallorca Magazine. Priser mellem €59,- og €85,-.

Mallorca Golf Santa Ponsa II: Denne golfbane, som åbnede i 1991, er udelukkende for aktionærer, men der har ikke desto mindre fundet vigtige turneringer sted her. Gæster har kun adgang med invitation!

Mallorca Golf Son Antem: Den østlige golfbane åbnede i 1994 og er en mesterskabsbane. Den vestlige golfbane åbnede i 2004. De tilhører Marriott Resort. Priser mellem €64,- og €84,-.

Mallorca Pula Golf: Åbnede i 1995 og er designet af Francisco Segales. Den blev rekonstrueret i 2001 og redesignet af Jose M. Olazabal. Priser mellem €60,- og €75,-.

Golf Mallorca Puntiro: Åbnede i 1997 og er designet af Jack Nicklaus. Priser mellem €89,- og €99,-.

Golf Mallorca Son Termes: Åbnede i 1998 og er designet af Harris Group og Jose Rodriguez med originale designs. Den er omgivet af Mallorcas fantastiske natur. Priser mellem €84,- og €95,-.

Mallorca Golf Santa Ponsa III: Denne golfbane, som åbnede i 1999, er udelukkende for aktionærer, men der har ikke desto mindre fundet vigtige turneringer sted her. Gæster har kun adgang med invitation!

Mallorca Golf Son Muntaner: Denne golfbane, som også tilhører Arabella Gruppen, blev åbnet i 2000 og designet af Kurt Rossknecht. Den betragtes som værende den smukkeste golfbane på Mallorca. På hul 15 kan du finde det tusind år gamle oliventræ ”Sa Capitana” øens ældste oliventræ. Det er den eneste golfbane med 2 vigtige miljø-certificeringer, ISO 14001 og EMAS. Priser mellem €106,- og €138,-.

Mallorca Golf Andratx: Denne golfbane er designet af David Kidd og åbnede i 2000. Den anses som værende Middelhavslandenes mest vanskelige golfbane. Det 6. hul er det største og længste hul i Spanien. Priser mellem €70,- og €110,-.

Mallorca Golf Alcanada: Åbnede i 2003 og er designet af Robert Trent Jones. Det er den eneste golfbane på Mallorca, der ligger ud til havet. Det har en betagende udsigt over Alcudia-bugten. Pris €124,-.

Mallorca Golf Maioris: Designet af Dieter Cabus sammen med Romeo Salas vision, og blev åbnet i 2007. Det er en mesterskabsbane. Pris €82,-.

Mallorca Golf Son Quint: Åbnede i 2007 og er designet af Ramon Espinosa og Kurt Rossknecht. Denne bane hører også til Arabella Gruppen. På grund af beliggenheden har den en vidunderlig udsigt til Palma-bugten. Priser mellem €75,- og €100,-.

Mallorca Golf Son Gual: Designet af Thomas Himmel og åbnede i 2007. Det er en golfbane, du aldrig vil glemme, hvor du kan nyde Mallorcas unikke landskab. Priser mellem €105,- og €125,-.